Udenrigsministeriet er end del af krigsførelsens politiske økonomi ©

DOI: 10.13140/RG.2.2.23870.29762

USA's trofaste vasal, uanseelige Danmark minder en om musen og elefanten galoperende over en træbro. Musen siger stolt til elefanten: Hold kæft hvor vi gungrer. Det danske udenrigsministerium (UM) gungrer lystigt med i et memorandum, når det kommer til følgagtighed I forhold til de imperialistiske centres fortællinger om Rusland I almindelighed og krigen I Ukraine I særdeleshed.

Man turde vel forvente, at et embedsværk, der har en videnskabelig grunduddannelse, også har evnen til kildekritik, alsidig kritisk analyse baseret på alle kilder og anvendelse af gangbare videnskabelige metoder. I stedet evner man ikke andet end at skøjte rundt i ensidig propaganda og overflade fænomener uden at søge de dybere forklaringer.

I et apologetisk memorandum forsøger Udenrigsministeriet (UM) sig med et forsvar for det uhyrlige ressourcespild, der foregår på grund af Danmarks militære og civile støtte til Ukraine. Man kan i det hele taget kun undre sig over, hvorfor Dansk økonomi skal belastes som følge af en krig, der ikke vedkommer os. Ukraine kan ikke- og vil aldrig kunne vinde denne krig, hvilket blot endnu understreger dette hovedløse ressourcespild. Oprustningen sker som følge af pres fra NATO eliten og andre overnationale organisationers elite, der tjener den multinationale kapital og det amerikanske militærindustrielle kompleks interesser. Jeg husker endnu John Heartfields fotomontage vendt mod den reaktionære prøjsiske militarisme i Weimarrepublikkens sidste dage. Intet har man lært af historien, heller ikke I UM, hvor man trofast vandrer videre I den stortyske militarismes fodspor under ledelse af en fanatisk udenrigsminister Annalena Baerbock. Denne kvindes småborgerlige naivisme er dødsensfarlig, og det kan kun give ubehagelige associationer om revanchistiske kræfter med stortyske ambitioner. Endnu en gang vil den prøjsiske krigsmaskine angribe Rusland. Fascismens klassebasis har altid været et småborgerskab, der tjener den herskende klasses interesser. De grønne identitetspolitikere i Tyskland og store dele af den danske venstrefløj sovser rundt i en småborgerlig sump af selvretfærdighed. Hvorfor skal dansk økonomi i den forbindelse belastes af USA's, NATO's og EU's aggressive militære eventyr, der som hidtil for USA er endt og vil ende med et sammenbrud eller en fejlslagen strategi.

Oveni dette skal man naturligvis medtage de afledte virkninger af den førte politik samt den pris, der er forbundet med at acceptere snart 40.000 ukrainske emigranters indvandring til Danmark med særrettigheder, som andre indvandrere ikke har. Ikke mindst indkomsttabene hos lønarbejderklassen og borgere på overførselsindkomster på grund af manglende kompensation for den inflation, der fulgte i kølvandet på sanktionspolitikken i 2022, vejer tungt her.

Vil den danske befolkning virkelig betale for høgene i forsvarsministeriet og udenrigsministeriets totale mangel på vilje til at ville søge freden fremfor en altødelæggende krig. På trods af det massive propagandistiske krigshysteri og på trods af underlødige meningsmålinger, må det anses for at være højest tvivlsomt, at danske skatteydere ønsker at betale for USA's og en fjerntliggende diktaturstats stedfortræderkrig med Rusland.

Oprustning kan skabe beskæftigelse – sandt! Men glem ikke at økonomer arbejder med at begreb der hedder "trade off" – man kan ikke få mere af noget, uden at det bliver på bekostning af noget andet. Øgede militære udgifter indebærer forringet velfærd, en udhuling af husholdningernes købekraft på samme tid med, at Dansk økonomi var bedre tjent med at vende tilbage til 80'ernes fodnotepolitik i NATO. En tilnærmet eller fuld alliancefri linje gør, at vi kan handle og samarbejde med alle nationer, og det ville betyde, at vi ikke skal betale dyrt for sanktionspolitikkens skadelige virkninger på Europæisk økonomi, hvor Tyskland er på vej mod afgrunden i fuld fart.

Hvis vi alene ser økonomisk rationelt på de mange ressourcer, der hældes ud af dansk økonomi, som følge af den uansvarlige politik fra danske politiske skød-hunde for onkel Sam, kan spørgsmålet koges ned til det meget simple: Hvad vedkommer krigen i Ukraine egentligt os. De spildte ressourcer hældt i det store ukrainske korrupte fascistoide hul kunne anvendes meget bedre herhjemme på vores allesammens velfærd og andre mere påtrængende offentlige investeringer i f.eks. kystsikring og infrastruktur. Vi har betalt over skattebilletten, hvorfor skal vi ikke selv have goderne tilbage; de tilkommer retfærdigvis os og ikke en flok stenrige ukrainske oligarker og deres medløbere!!

Megafons mystiske undersøgelse i februar 2024

At høgene i det danske udenrigsministerium, forsvarsministeriet, folketinget og diverse interesseorganisationer ligger under for den massepsykotiske skizofreni, der endnu præger Danmark to år efter at krigen i Ukraine brød ud, understreger kun at den offentlige meningsdannelse aldrig har været mere forgiftet end, den er nu. Mere eller mindre lødige meningsmålinger, der udspys til en intetanende offentlighed, gør sit til at tegne et fordrejet billede af, hvad befolkningen virkeligt mener.

Det såkaldte uafhængige analyseinstitut Megafon, er d. 23/2 citeret for at skulle havde foretaget en meningsmåling for TV2 omkring befolkningens støtte til de udgifter som UM's memorandum beskriver. Den mystiske meningsmåling, der er dårligt dokumenteret, kan kun ses som et forsøg på at bære ved til den kognitive hjernevask, der heldigvis ikke endnu har fået overtaget i store dele af den danske befolkning. Megafon er et kommercielt foretagende, og uanset, hvor meget branding og salgsfremme, der ligger bag de tilbudte serviceydelser, er der en del problemer mht. de bastante konklusioner. Der kan med andre ord sættes et spørgsmålstegn ved Ukraine meningsmålingernes videnskabelighed, og de er omgærdet med en mystik, der får en til at spørge, om det her i virkeligheden er endnu et eksempel på bestilte resultater og avanceret historiefortælling.

Megafons undersøgelse for TV2, som man ikke kan finde på instituttets hjemmeside, skulle angiveligt ifølge TV2 d. 23/2 i år vise, at opbakningen til Danmarks støtte til ukrainerne aldrig været større. Tæt på halvdelen – 49% procent – af de adspurgte mener imidlertid ikke som det snævre flertal, at Danmark skal ligge i front som et af de lande, der donerer mest i forhold til sin størrelse. Vi kan ikke finde dokumentation for Megafons februar måling i år på instituttets hjemmeside; i stedet kan vi finde tre tidligere undersøgelser i 2023, der viser noget ganske andet end den mystiske februar undersøgelse i 2024. I februar 2023 svarede informanterne nemlig, at kun 25 procent var for, at Danmark skal være blandt de største donorer til Ukraine, mens det tal i august var steget til 40 procent. Og ifølge den seneste måling to måneder før februar 2024 undersøgelsen fandt man, at der kun kunne mønstres 45 procent for at øge donationerne. I alle tilfældene var der m.a.o. et flertal, der ikke støttede donationsspørgsmålet, og det var så overbevisende højt i to af tilfældene, at der i mindre grad kan være tale om fejl

Når den danske tomme tønde af en statsminister i februar i år er citeret for at sende en tak for det hun kalder befolkningens "massive opbakning" – på trods af, at 49% ikke var positive - savner hun enten almindelig talsans, eller hun er groft manipulerende. På samme tid understreger hun, at det er vigtigt at fastholde støtten til Ukraine. Politikere kan slippe af sted med meget, men mage til denne grovkornede proportionsforvrængning skal man lede længe efter.

De ubeskrevne metoder hos Megafon

Enkeltspørgsmål som i denne spørgeundersøgelse fra Megafon er foretaget ved hjælp af en telefonenquete (opringning til informanter pr. telefon), og da der ikke berettes om at der stilles kontrolspørgsmål, der kan sikre pålideligheden af de indkomne svar, er tallene usikre. Spørgeundersøgelser pr. brev kunne åbne op for muligheden for at stille kontrolspørgsmål for at tjekke svarenes pålidelighed. Her er faren imidlertid den, at manglende besvarelser ved selvvalgte stikprøver kan ende med, at man tager de, der ikke svarer til indtægt for noget, de ikke mener.

Megafon skriver korrekt på sin side hjemmeside, at man " Med et kvantitativt design får mulighed for at opnå resultater, der er statistisk sikre og repræsentativt retvisende for en større befolkningsgruppe." Desuden skriver man igen korrekt at "Kvantitativ analyse er både det mest valide og effektive metodevalg, hvis man ønsker at be- eller afkræfte om et bestemt forhold gør sig gældende i en population." Det er imidlertid direkte underligt, at man ikke afrapporterer brugen af anerkendte statistiske metoder forbundet med f.eks. hypotesetests? Er hypotesen om, at Danskerne mener, vi skal ligge i front mht. støtten til Ukraine sand eller falsk. Til at måle dette kræves der et konfidensinterval!

Resultatet af den slags målinger afhænger naturligvis også af, hvordan man spørger. Det får vi heller ikke oplyst i TV2's og megafons dækninger af de fantastiske nyheder. Havde man spurgt til om et repræsentativt udsnit er villige til at betale prisen for de ensidige indkomstoverførsler til Ukraine ("Donationer") i form af tabt velfærd og en forringet levestandard, ville man næppe havde fået det samme "overbevisende svar". På samme tid vejer spørgsmålet om selvretfærdighed og politisk korrekthed tungt. Udefrakommende sofistikerede teknikker med henblik på at påvirke meningsdannelsen fra massemedier, sociale portaler og hemmelige tjenester medvirker til at skabe en massepsykose, der spiller på frygten for krig. Danske Politikere, meningsdannere og folk der kalder sig journalister spiller i den forbindelse med. Enten har man ikke modet til at stå op mod strømmen, for det kan koste en dyrt både personligt, karrieremæssigt og økonomisk. Eller man spiller opportunistisk på at ride med på bølgen, fordi det fremmer ens karriere at komme først med de mest fantastiske fortællinger, der ikke altid er sandfærdige. Og sidst men ikke mindst, ser man ikke hvilke dybere liggende faktiske og reale forhold, der ligger under en falsk hverdagsbevidsthed dygtigt hjulpet på vej af magthavernes kognitive hjernevask af befolkningerne i Vesten og i Danmark.

En primitiv fremstilling

UMs ensidige forestilling omkring det berettigede I at fordømme den såkaldte "ulovlige invasion" I 2022 hviler på den primitive forestilling, at Ruslands specielle militære operation kan anskues fuldstændigt isoleret og med andre ord ahistorisk. Krigen i Ukraine startede ikke i 2022; den startede med overgrebene og folkemordene vendt mod minoriteter og det russiske mindretal i Lugansk og Donetsk regioner samt Krim efter det ulovlige Maidan statskup i 2014 iværksat af USA i samarbejde med højrenationalistiske og fascistiske kræfter. Folkemordet i det østlige Ukraine har kostet i tusindvis af russiske civiles liv, herunder også børn. Mordbranden i fagforeningsbygningen i Odessa iværksat af fascistiske horder kastede mennesker i døden i flammerne, hvis de da ikke mistede livet pga. et fald fra bygningen i håbet om at overleve. Sidst men ikke mindst Kiev-juntaens seneste krigsforbrydelser på Krim begået ved hjælp af missiler, som USA forsynede den ukrainske hær med. Et angreb baseret på fem amerikansk ballistiske ATACMS missiler ladt med klyngebomber i forbindelse med et angreb på en civil strand i Sevastopol gennemførtes med fuldt overlæg. Fire af missilerne blev skudt ned i tide, men et eksploderede i luften over stranden, hvilket førte til massive tab blandt badegæsterne. Aktionen kunne umuligt gennemføres uden assistance fra amerikanske instruktører, andet militært amerikansk Personnel i Ukraine og amerikansk know how, som USA deler med Ukraine. Klyngebomber, som Russel tribunalet allerede analyserede pga. marikanernes brug af dette frygtelige våben mod civile i Vietnam, er omfattet af et internationalt forbud vedtaget i forbindelse med konventionen om brugen af klyngebomber anvendt mod civilbefolkninger.

Øjenvidner kunne berette at alt "var dækket af røg, og folk skreg," i forbindelse med Sevastopol massakren …"Fire civile blev dræbt, herunder børn, og mere end 150 mennesker blev såret."

Konfrontationen med Rusland er NATO-imperialismens værk efter man brød med løftet om ikke at udvide NATO en tomme øst for det tidligere DDR's østgrænse i 1991. Man snød Gorbachov og Sjevardnadze med løgnen om en gensidig afrustning; nu hvor WAPA var opløst kunne man med god ret forvente, at det samme ville ske med NATO. Det skete imidlertid aldrig på grund af NATOs aggressive paradigme og imperialismens strategi mht. at inddæmme og regionalisere Rusland og gennemføre George Kennans og Truman doktrinens strategi.

UM udstiller gungrende sin analytiske armod og mangel på faktuel viden om international politik. Det er næsten som om, man henfalder til rollen som den ynkelige skødhund andægtigt lyttende til fonografens skrattende lyde. Det klassiske billede af "his Masters Voice" ligner en Pavlovsk refleks fremtvunget af Washington DC, der ud af den lydforstærkende tragt kører frem med militaristiske marcher. UMs lytter andægtigt til sin herres stemme der omsættes til falbelader, der går på at "Ruslands brutale og uberettigede militære aggression mod Ukraine udgør en grov overtrædelse af folkeretten, (der) medfører omfattende lidelser for det ukrainske folk og er et angreb på den internationale regelbaserede orden og vores grundlæggende demokratiske værdier." I stedet for at erkende at alle krige altid går udover civilbefolkningerne lader UM's bureaukrati sig betage af den latterlige "Good Guys – Bad Guys" doktrin. At krigen bringer det værste frem i alle mennesker, og at der i krig kun findes "bad guys" indgår ikke i embedsværkets marionetteater.

Ukraine er et despoti og ikke et demokrati

Man må gå ud fra, at UM her implicit mener, at Ukraine er et land, der som Danmark hylder det vestlige elitedemokrati. Det klinger unægteligt hult, når UM hælder vand ud af ørerne med falbelader om demokrati og en frihed, der skulle være under angreb fra den fæle Ivan. At det desværre står skidt til med Ukraines "demokrati" i Ukraine viser os, at man taler NATOs, Eurokraters- og US-imperialismens propaganda efter munden. Ifølge Human Rights Watch var forholdene omring krænkelser af menneskerettighederne fra både Ukrainsk og Russisk side allerede til stede før 2022. Krænkelserne blev iværksat og systematiseret i 2014 efter Maidan kuppet organiseret af USA.

Ti år er gået siden udemokratiske højrenationalistiske kræfter under Maidan statskuppet afsatte præsident Viktor Janukovitj under store jubel fra det fascistoide mindretal der senere har anbragt statuer af nazi kollaboratøren Stepan Bandera overalt i Ukraine. Mindesmærker for heltene i den store fædrelandskrig, rev man ned. Det militærindustrielle kompleks lobbyister, korrumperede politikere og analytikere i USA hyldede statskuppet som en triumf for demokratiet. Man benægtede og benægter fortsat rapporter om Maidans ultranationalisme og nazisme. Man tilsværter og forfølger fortsat uafhængige forskere, debattører og journalister, der advarer om den mørke side af Maidankuppet. Allehånde propagandistiske og skingre beskyldninger om at vi er konspirationsteoretikere, Moskva-marionetter og nyttige idioter for Putin svirrer. UM ligger ikke på den lade side, når man stemmer i dette med dette kor af propagandister.

Hvis vi ser på Würzburg universitets demokratiprojekt, et projekt der blev etableret i 2016 finansieret af den tyske forskningsfond (DFG), ser demokratiindekset for Ukraine i 2020 sammenholdt med f.eks. det danske tal endog meget skidt ud. Det beregnede værdiindeks, der er baseret på dimensionerne af politisk frihed, politisk lighed og politisk og juridisk kontrol viser, at Danmark som et fungerende demokrati i 2020 indtog første pladsen ud af 170 lande på den internationale rangstige. Ukraine var placeret som nr. 92 som et land, der med Würzburg-forskerne forsigtige sprogbrug måske nok på overfladen virkede som demokratisk på trods af afsættelsen af den demokratisk valgte Janukovitj. Man konkluderede, at regeringsformen var autokratisk, hvilket er det samme som at sige, at vi har med et despoti eller et diktatur at gøre!

Er vestlige kilder Putins femte kolonne?

I rækken af lodrette løgne er dette en af de værste. Enhver kritisk og alsidig analyse er, uden at man overhovedet vil sætte sig ind i andre synspunkter end den Vestlige uvidenskabelige historiefortælling nærmest pr. definition såkaldt misinformation, der ikke tåler et såkaldt faktatjek. Da den prøjsiske kommissær kammerat Ursula von der Leyen forbød os at følge med i den russiske udlægning i f.eks. Russia Today var det det samme som at sige, at den selvretfærdige vestlige elite – The Smug Elite - har patent på sandheden som vores rette formyndere. Vi skulle umyndiggøres, for vi har ikke evnen til selv at vurdere, hvad vi tror på eller anser for at være sandt. Og hvis vi alligevel tillader os at være kritiske overfor den gængse historieforfalskning, som er blevet det politisk korrekte, er vi konspirationsteoretikere eller endnu værre "Putinister". Selv internationale meriterede forskere som økonomen Jeffrey Sachs og politologen John Mershaimer er nu tvunget til at formidle sin forskning og sine analyser på medier som f.eks. Substack eller andre uafhængige platforme.

Det elitære fascistoide magtapparat er i psykologisk forstand i virkeligheden projicerende. Den herskende klasses projektioner dækker over, at ledende medlemmer tillægger andre nogle af de egenskaber, som man selv har. Man holder dette skjult for offentligheden, fordi man udmærket godt ved, at det system man repræsenterer og forsvarer er behæftet med fundamentale systemsvigt. Derfor tilslører man reale dybereliggende forklaringer og tilstande under den overfladiske falske hverdagsbevidsthed, man selv har fremelsket gennem kognitiv hjernevask og masse-skizofreni.

Hvad siger Vestlige Kilder

Det amerikanske tidsskrift The Nation, grundlagt af abolitionister i 1865, har arbejdet for, at uafhængig journalistik vil kunne medvirke til at skabe en mere demokratisk og retfærdig verden. UMs omgang med kilder er derimod lemfældig, når man ikke tager denne form for samfundsanalyse og tilsvarende bidrag med i sine overvejelser. Historierne om Ukraines nationalistiske og nyfascistiske oligarki kommer ikke fra Moskva som UM og andre vestlige kilder falskt ønsker at portrættere de uafhængige kilders analyser. Det er ikke EU autokraten Ursula von der Leyens statstyrede Moskva-medier, der står bag "denne konspirationsteori". I stedet er der tale om medier, herunder ikke mindst det USA-finansierede Radio Free Europe; Jødiske organisationer som World Jewish Congress og Simon Wiesenthal Center; og vagthunde som Amnesty International, Human Rights Watch og Freedom House, der udsendte en fælles rapport, der advarede om, at Kiev var begyndt at miste monopolet på magtanvendelse i landet efter 2014, fordi højreekstremistiske bander opererede og opererer ustraffet.

Når UM i denne sammenhæng udglattende skriver, "at man er på linje "med vores allierede og partnere i NATO og EU – og på linje med den brede globale fordømmelse af Ruslands ulovlige invasion af Ukraine" viser det kun, at det ikke er gået op for UM bureaukratiet, at verden ikke mere er unilateral. Med Den Sino-russiske alliance, den seneste aftale med Nordkorea, det udvidede samarbejde med Cuba, med latinamerikanske og Mellemamerikanske stater og BRIK samarbejdet ser verden meget anderledes ud. Afrikanske stater, der fortsat vil frigøre sig fra de vestlige centres nykolonialisme gennem øget samarbejde med Rusland, deler bestemt heller ikke UMs opfattelse af den såkaldte "brede globale fordømmelse". Senest mødtes en række Eurasiske ledere til Shanghai Cooperation Organization's (SCO) topmøde, der er en del af det moderniserede "Silk Road" initiativ. SCO-topmødet har stået på i mange år, og det opfattes fra kinesisk side som naturligt forbundet med "Belt and Road" Initiativet. SCO er en åben og inkluderende Eurasisk organisation for samarbejde, der hviler på princippet om alliancefrihed og bevarelse af freden uden, at man tillader hegemoni overfor enkeltlande. På den måde står denne organisation i en skarp kontrast til alliancer som NATO, der er drevet af imperialisme, ideologisk blokkonfrontation og krigsførelse. Gensidig tillid, gensidige fordele, lighed, konsultation, respekt for civilisationernes mangfoldighed og stræben efter en fælles udvikling er her noget ganske andet end det, der er tilbage af det verdens-imperialistiske system. SCO er med sine ni medlemsstater, tre observatørstater og 14 dialogpartnere verdens største regionale organisation med hensyn til geografi og befolkning.

Internationale aftaler

Danmarks støtte til Ukraine retfærdiggøres af UM med "Ruslands fortsatte brutale, uberettigede og uprovokerede militære aggression mod Ukraine. Ruslands specielle militære operation er "en grov overtrædelse af folkeretten" hedder det sig. Det er særdeles betænkeligt, at ovennævnte projektion også optræder i et centralt ministerium som UM, og det burde skabe en øget mistillid i befolkningen til både vore politikere, embedsværket og de journalistiske mikrofonholdere.

Det burde, som folkeretten siger det, være forbrudt at angribe et andet land eller regioner som I Ukraines tilfælde mht. Donbas og Krim, ligesom ingen af partnerne i en væbnet konflikt har lov til at angribe civile. Men hertil kommer andre folkeretlige aspekter ind i billedet, som har med FN's deklaration af menneskerettigheder og mindretals ret til selvbestemmelse og selvstyre, som UM ikke siger et ord om i sit memorandum.

Begrebet folkeret forsøges ofte sidestillet med et lands retlige system. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan opererer med retslige begreber internationalt, hvor overtrædelse af folkeretten omkring en angrebskrig er reglen fremfor undtagelsen. Den internationale orden er anarkisk, hvor folkeretten omkring angrebskrig, menneskerettigheder, og retten til selvbestemmelse og politisk selvstyre samt Genevekonventionen om behandling af krigsfanger overtrædes gang på gang. Den betændte debat i dag omkring Ruslands såkaldte invasion kan let bibringe en det indtryk, at det er den specielle militære operation, der er undtagelsen. Eller sagt med andre ord er det, der sker her, noget, man ikke har set i andre sammenhænge.

Vi skal imidlertid ikke forfærdeligt lang tid tilbage for at se en næsten parallel situation under krigen i det tidligere Jugoslavien, hvor man faktisk som i Ukraine under dække af at ville beskytte albanske muslimske nationalister med storalbanske aspirationer gennemførte en speciel militær operation under den selvmodsigende betegnelse "humanitær intervention". Nato terrorbombede Serbien, og begik ifølge FN's definition et folkemord på kort sigt med flere tusinde døde blandt civilbefolkningen. Nato anvendte klyngebomber nær befolkede områder, man advarede ikke civilbefolkningen, og man ramte endda den kinesiske ambassade i Beograd med tre kinesiske dødsofre, ligesom man bombede og dræbte 16 medarbejdere i det statslige radio og TV's hovedkvarter. De kortsigtede ofre for denne terror er en ting, noget andet er de langsigtede virkninger af NATOs brug af såkaldte beskidte bomber. Om end bomben fortsat indeholder konventionelle sprængstoffer, indeholder den også radioaktive stoffer. Disse spredes over et større område efter eksplosionen, og hvis der ikke foretages en grundig oprensning, vil dette øge cancerdødeligheden hos lokalbefolkningen. Cancerdødeligheden i de berørte serbiske områder gik efter bombardementerne kraftigt i vejret.

Situationen op til den specielle militære operation.

Nu, hvor UM er så ivrig mht. de folkeretlige aspekter omkring Ruslands specielle militære operation, er det værd for et øjeblik at dvæle ved situationen op til, at russiske styrker gik ind i det østlige Ukraine.

Folkemordet vendt mod det russiske mindretal i det østlige Ukraine var og er fortsat I strid med FN's Internationale Kommission for Intervention og Statssuverænitet, hvor verdens ledere på et topmøde i 2005 knæsatte R2P eller "retten til at beskytte" (Right to Protect). Chartret i relation til R2P fastslog, at hver enkelt stat har ansvaret for at beskytte sin befolkning mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden. Dette har den ukrainske junta siden 2014 på det groveste negligeret uden, at dette ledte til, at det internationale samfund var rede til at træffe kollektive foranstaltninger gennem Sikkerhedsrådet i overensstemmelse med chartret.

Koalitionen med USA og NATO har flere gange krænket princippet om sikkerhedsrådets godkendelse. Forskellen på disse aggressioner og den specielle militære operation i Ukraine er imidlertid den, at Ruslands sikkerhed i højere grad var truet end, da Vesten brød med R2P doktrinen. Ingen af de ansvarlige for vestens overtrædelser af R2P er blevet indbragt for den latterlige "kængurudomstol" i Haag.

At det faktisk var Rusland, der handlede legitimt ud fra sine sikkerhedspolitiske interesser, for at afnazificere og for at beskytte ca. 1 million russiske statsborgere er en ting. En anden er, at den ukrainske junta med støtte fra Vesten ifølge OSCE i dagene før Ruslands specielle militære operation forberedte en ny offensiv mod Donbass, ligesom juntaen i Kiev havde truet med at atombevæbne den ukrainske hær med arsenalerne af atomvåben fra Sovjettiden.

Det russiske mindretals ret til selvbestemmelse

Mindretallet i Donbas og på Krim forlangte ikke en fuldstændig løsrivelse i begyndelsen, hvad de brudte Minsk aftaler vidner om. Alt hvad man ville have, var en delvis succession i form af et Politisk Selvstyre, uden at men løsrev sig fra Ukraine. OSCE og Ukraine skinforhandlede i forbindelse med Minskaftalerne, som Ukraine og Vesten brød. Angela Merkel har senere erkendt, at man skinforhandlede for at give Ukraine tid til at opbygge sin hær og sine våbenarsenaler. Man brød som bekendt både Minsk I og Minsk II, hvilket gjorde sit til at tilliden i Moskva i dag har nået et lavpunkt – og det endda selvom Rusland fortsat strækker hånden ud og er villige til at forhandle en fredsaftale på plads.

Om det er bevidst eller blot mangel på analytiske evner fra UMs side får stå hen i det uvisse. Mærkeligt er det imidlertid, at UM folkeretligt set ignorerer retten til selvbestemmelse. Det engelske ord "empowerment" handler om retten til selvstændighed, økonomisk selvforvaltning eller politisk selvstyre. Dette fordrer selvbestemmelse for en minoritetsbefolkning inden for en nation, hvilket kan fortolkes som et flertals respekt for et mindretals ret til selvbestemmelse gennem regionalt økonomisk og politisk selvstyre, ganske, som vi kender det med Færøerne og Grønland indenfor rammerne af det danske rigsfællesskab.

Respekt for selvbestemmelse er inspireret af USA tidligere præsident Woodrow Wilsons fjorten betingelser for selvbestemmelse efter første verdenskrig, der sigter mod afkolonisering og anerkendelse af den folkelige ret til at løsrive sig fra en nation som en sidste udvej.

Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) blev vedtaget i 1966, hvor man satte selvbestemmelse og respekt for FN's universelle menneskerettigheder først i artikel 1. Konventionen, som Ukraine og USA/NATO krænker, fastslår, at alle folk har ret til selvbestemmelse, hvilket giver dem ret til frit og uden indblanding udefra at "bestemme deres politiske status og frit forfølge deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling." Desuden kan alle folk selvstændigt og frit disponere over deres naturlige rigdomme og ressourcer, uden at dette berører de forpligtelser, der følger af princippet om internationalt økonomisk samarbejde om gensidig fordel og folkeretten. I intet tilfælde vil folk blive frataget deres livsfornødenheder. Alle stater bag konventionen forpligter sig til at acceptere og tage de nødvendige skridt til at vedtage love eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre de rettigheder, der anerkendes i konventionen. Operationalisering af dette indebærer, at enhver persons rettigheder eller friheder skal sikres mod krænkelser af disse rettigheder. Desuden skal enhver person have ret til det, der er fastsat af kompetente retslige, administrative eller lovgivende myndigheder eller enhver anden kompetent myndighed, der er fastsat i en stats retssystem, og til at udvikle mulighederne for domstolsprøvelse ved en kompetent myndighed, der håndhæver sådanne retsmidler, når de er givet.

Set i lyset af den internationale udvikling siden 1966 er det tydeligt, at denne pagt i hegemoniens, neokolonialismens og imperialismens æra ikke synes at have haft virkningen på noget så fundamentalt som selvbestemmelse. Ifølge FN-ekspert Alfred-Maurice de Zaya ignorerer overnationale institutioner som EU de legitime forhåbninger om bekymringer om disse rettigheder globalt. Når EU hyklerisk hævder, at repræsentere demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, glemmer man ofte, at EU ignorerer folks ret til selvbestemmelse. EU overtræder ofte pagten, fordi selvbestemmelse udtrykker ægte demokrati. Det er en grundlæggende menneskerettighed, der tilhører alle mennesker. Med henvisning til den catalanske sag og politiske fanger i Spanien, hvor EU tavst og den spanske regering udtrykkeligt ikke respekterede konventionen, var det såkaldte demokrati og menneskerettigheder i fare. Andre tilfælde er imidlertid betydeligt dobbeltmoralske.

Alfred De Zaya henviser her til Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse fra 2010 om Kosovo, hvori det blev fastslået, at en ensidig uafhængighedserklæring ikke var i strid med folkeretten. Kosovo kunne løsrive sig fra Serbien, hvilket kunne have skabt en vigtig præcedens i folkeretten, som påberåbes af mange mennesker, der stræber efter uafhængighed i for eksempel Kashmir, Kurdistan, Tamil Nadu i Indien, Catalonien og Donbas/Krim. De Zaya understreger, at i spørgsmålet om regionerne Donetsk og Lugansk i den russiske del af Ukraine er befolkningens pres for en uafhængig stat fra Ukraine berettiget, hvis man ser det på baggrund af Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder. FN's charter om et folks selvbestemmelse inden for en territorial jurisdiktion retfærdiggør Donbas- og Krim-folkets kamp for uafhængighed og selvbestemmelse. Ifølge konventionen skal alle stater støtte uafhængighedsbevægelsen uden at ty til vold.

Kære udenrigsministerium, hvorfor kan jeg ikke i jeres memorandum finde blot en eneste lille sætning om dette??

Den danske militære og anden støtte til juntaen i Ukraine

Det danske militære bidrag til USA's og NATOs aggressive stedfortræderkrig vendt mod Rusland andrager et sted mellem 8 og 9 gange så meget, som den civile bistand. Eller sagt på en anden måde for hver mia. Kr. Vi sender som civil bistand til Ukraine, uden at vide hvor pengene ender, sender vi 8.6 mia. Kr. mere, der med udenrigsministeriets egne ord går til at "forsyne forsynet Ukraine med betydelig dødbringende og ikke-dødbringende militær støtte i form af våben, udstyr og anden militær. Man praler I øvrigt også med at "målt per capita placerer dette Danmark blandt de største bidragsydere af militær støtte til Ukraine. Og ikke nok med det skriver man, at "Danmark (løbende, GW) undersøger mulighederne for at øge støtten yderligere med henblik på at imødekomme Ukraines skiftende militære behov".

Det er den nyliberale regering, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der indgik et forlig om at øge de militære udgifter vedrørende Ukraine. Den reaktionære strategi har en ambition om, at Danmark fortsat skal være blandt de mest markante bidragsydere til Ukraine i forhold til landenes størrelse, og der kommer til at være et behov for yderligere markant militær støtte til Ukraine i 2023 og i de kommende år, hvor dette reaktionære sammenrend har afsat i alt 60,4 mia. kr. til militær støtte til Ukraine for perioden 2022 - 2028.

(Tabel 1 nedenfor: Dansk militær og civil støtte til Ukraine)

Oveni dette kommer, at det såkaldte substantielle løft af støtten til Ukraine suppleres med øgede uproduktive udgifter forbundet med at leve op til NATOs målsætning om at anvende 2% af bruttonationalproduktet på det militære uvæsen. Og det er I øvrigt ikke hele historien bag de undervurdererede samlede udgifter, som danske lønarbejdere skal betale over skattebilletten.

EU og medlemslande udgiftsramme for hjælp till Ukraine andrager ca. 679 mia. kr., og Danmark bidrager til denne støtte gennem UMs bilaterale budget i tabellen nedenfor. UM undlader i sit memorandum at fortælle os, hvor meget Danmarks bidrag til EU's støtte koster; det danske bidrag gennem EU ikke er talt med i denne oversigt I tabellen ovenfor. Våbendonationer ligger imidlertid udover EU's mandat, eller sagt med andre ord, kan EU ikke direkte støtte Ukraine med dødbringende våben overstatsligt betragtet. Gaverne til den ukrainske krigsmaskine er begrænset til bilaterale donationer som de beskrevne i UMs memo. Overstatslige donationer er dog ikke helt umulige, idet en mindre del af EU's bilaterale overførsler gennemføres via det mellemstatslige samarbejde, Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF)

Tilbage i november 2022 kunne man imidlertid om EU's pulje til militære missioner og bistandsprojekter læse, at den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), er blevet alvorligt drænet af massiv støtte til Ukraines væbnede styrker. EPF består af to søjler, nemlig 1) fællesudgifter til EU's militære missioner og operationer og 2) militære bistandsforanstaltninger til tredjelande gennem leverancer af forskellige former for våben og militært udstyr. EPFs forpligtelses-budgetloft, der ikke indgår EU's budget, andrager ca. 42 mia. kr. (løbende priser) for perioden 2021-2027 og udgifterne finansieres gennem bidrag fra EU's medlemsstater efter en fordelingsnøgle baseret på landenes bruttonationalindkomst (BNI) der svarer til BNP plus renter, udbytter og lønninger (netto) ud af landet, hvilket netto indebærer, at et minus betyder, at der strømmer mere ud end der kommer ind. Dette indebærer, at de største økonomier er de der bidrager mest. Ca. 34 milliarder var allerede brugt i 2022, hvoraf ca., 23 Mia kr. var øremærket til at finansiere våben, militært udstyr og civilt grej til Ukraines væbnede styrker. Danmarks bidrag til EPF andrager ifølge Tænketanken Europa 130 mio. kr.

Udover de manglende data på bidrag til EU's militæreudgifter støtter Danmark Ukraine med et bidrag på 150 mio. kr. gennem Verdensbanken. Desuden er der med en udvidelse på 100 mio. kr. af privatsektorstøtten under Ukrainefonden afsat 500 mio. kr. i alt til etablering af en udgiftsramme på 1,3 mia. kr. til en statslig låne- og garantiordning under Danmarks Eksport og Investeringsfond.

Inflationen som følge af Vestens sanktioner

Når danske lønmodtagere, pensionister og uddannelsessøgende rammes på pengepungen som følge af den danske vasalregerings uansvarlige politik, handler det ikke alene om selve udgifterne til Ukraine; det handler også om de afledte virkninger i form af inflation og den tekniske recession, vi befinder os i.

Energipriser trak fortsat inflationen op i 2022 og 2023 hvilket hovedsageligt må skyldes sanktionerne. I september 2022 steg inflationen ifølge Danish Off Shore Industri og Danmarks statistik med hele ti procent - det højeste i 40 år! Det faldende vareudbud pga. Coronaen, et lavere internationalt udbud af fødevarer på grund af Ruslands og Ukraines lavere eksport har ved siden af energiprisstigningerne som følge af den fejlslagne sanktionspolitik mht. olie og gasimport haft en betydelig indvirkning på prisstigningerne fra 2021. Stigningen i inflationsraten er markant højere end før Coronaen og krigen. Stigningstakten i priserne i 2023 aftog betydeligt, i forhold til 2022. Ikke desto mindre er der fortsat et betydeligt spring opad i forhold til trenden der næsten markerede en stagnerende periode 2013 - 2020 (0.8% og 0.4%).

(Figur 1 nedenfor: Kilde: Forbrugerprisindeks, gennemsnitlig årlig inflation (1900=100) efter tid, Danmarks Statistik, 2024)

Når lønninger og anden indkomst ikke kan følge med prisudviklingen, falder husholdningernes købekraft, hvilket især i 2022 udgjorde en betragtelig forringelse, der ikke har kunnet kompenseres fuldt ud. Den økonomiske politik i form af penge- og finanspolitiske stramninger har gjort sit til at sænke realindkomsterne, hvilket på sin side har påvirket forbruger- og erhvervstilliden og hermed forbrugstilbøjeligheden og erhvervslivets investeringstilbøjelighed. Inflationen og de faldende realindkomster skabte i 2022 en afmatning i den samlede efterspørgsel. På samme tid estimerede det økonomiske råd (DØR) en begyndende ledighed. Faldet i reallønnen var faktisk negativt i de to første kvartaler i 2022. BNP-udviklingen de senere år har vist en stigende tendens, hvilket ikke kan vurderes som en jævnt fordelt stigning for økonomiens sektorer. Medicinalindustrien har gennemlevet et betragtelig fremskridt i 20'erne, hvilket har bidraget voldsomt til væksten i BNP. Hvordan tallet ville se ud for disse år, hvis medicinalindustriens værditilvækst blev pillet ud af BNP, vil sikkert give et andet billede af udviklingen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) estimerer et fortsat fald i forbrugerprisindekset til et par procent i 2024, hvilket fortsat betyder, at inflationsraten ligger over trenden for perioden 2013 – 2020. Dansk økonomi befinder sig nu i en teknisk recession, og det må på den baggrund undre, at regeringen kaster sig ud i selektive finanspolitiske tiltag i form af øgede udgifter til militarisme, den aggressive krigsførelse i Ukraine og de øgede NATO-bevillinger (!). Det ville være bedre for beskæftigelsen at øge den indenlandske samlede efterspørgsel med det samme beløb, som man forærer Ukraines militarisme. Der er i dette tilfælde tale om ensidige indkomstoverførsler der, selvom man klæber betegnelsen langfristede lån på dem, næppe vil vende tilbage. En mindre del af disse øgede udgifter går ganske vidst til dansk produktion og eksport, men den ekspansive virkning af dette skal ses på baggrund af udgifter danske skatteborgere ville have gavn af. Både de ensidige indkomstoverførsler – "gaverne" – og fremstilling af ammunition og andet materiel på dansk grund går fra den samlede velfærd for danske borgere. De negative virkninger af dansk udenrigspolitik medvirker i øvrigt som antydet at dansk økonomi kastes ud i en recession, der på sin side går ud over velfærden på grund af yderligere behov for nedskæringer i vitale dele af den offentlige sektor, som borgere og kommuner allerede mærker.

(Figur 2 nedenfor: Kilde: Arbejde og Indkomst, Danmarks Statistik, Statistikbanken).

Ifølge AE er "store dele af økonomien blevet ramt af afmatning", hvor BNP og værditilvæksten i medicinalindustrien til trods kun forventes "at stige med blot 1,3 pct. i 2024 og 1,6 pct. i 2025." Dette vil selvfølgeligt gå ud over den samlede beskæftigelse, der efter Coronaens ophør i 2022 viste en forøgelse på 116.000 personer og i 2023 en stigning på 38.500. AE estimerer, at afmatningen vil sænke beskæftigelsen med 15.500 personer i 2024 og 5.500 personer i 2025. På samme tid var arbejdsløshedstallene for 2023 oppe på 7.8%, og det estimeres, at dette vil stige til 10,5% i 2024. Ledighedstallene over en 10-årig periode fra 2013 har hidtil vist en faldende trend. Danmarks Statistik estimerede som AE i maj 2024 en fortsat stigende ledighed for 2024, hvor arbejdsløshedsprocenten forventes at stige til 2.9%. Noget kunne tyde på at konjunkturudviklingen tegner sig dystert.

Kommunernes økonomi

Oveni de statslige udgifter til Juntaen i Kiev, skal vi ikke glemme den byrde, der lægges på kommunerne som følge sf, at man skal huse og brødføde ca. 40.000 såkaldt flygtninge. Ifølge DR ville dette tidligere koste 1.4 milliarder kroner i kommunale udgifter til blandt andet indkvartering, modtagerklasser og etablering af midlertidige boliger. Med det stigende antal indvandrere fra Ukraine andrager beløbet sikkert langt mere – mellem tre mia. alt efter alt efter, hvor meget hver kommune vil give i individuel støtte, der som minimum ligger på en 50 kr. per person per dag og max. kan andrage 500 kr.

Ifølge KL's hjemmeside har danske kommuner indtil 2023 skulle tage sig af og boligplacere mere end 30.000 fordrevne fra Ukraine samt håndtere efterdønningerne af covid-19. Samtidig har der som antydet ovenfor været en historisk høj inflation, en energikrise og et specialiseret socialområde, som buldrer derudaf. Alle disse budgetteringer har sat sig i regnskaberne og det betød, at kommunerne overskred den aftale serviceramme med 1,8 mia. kroner.

KL forventede i den forbindelse, at regeringen vil dække kommunernes udgifter Ukrainske emigranter og covid-19 i 2022. Flere kommuner berettede efter at man ikke havde modtaget denne kompensation. Uanset, hvor regningen placeres, er der fortsat den trade off, vi talte om i forbindelse med oprustningsudgifter og velfærdsydelser. I KL's tilfælde handler det om indenfor de centralt udstukne budgetlofter, at anden velfærd til danske borgere rammes af et øget udgiftspres, når flere skal dele kagen, der i forvejen er pålagt begrænsninger. Kommunernes fortsatte ekstraordinære økonomiske byrde i forhold til de mange tusinde ukrainere, herunder mange børn og voksne med behov for boliger, pasning, skolegang, hjælp og pleje indebærer forringelser for andre borgere der er afhængige af disse velfærdsydelser

Det er et åbent spørgsmål, hvor mange af de ukrainske emigranter, der reelt kan kaldes forfulgte eller flygtninge. Der er fortsat områder, især det vestlige Ukraine, der ikke er ramt så hårdt som det østlige Ukraine og regionen omring Odessa. Før krigen i 2022 var det mere svært at komme til Danmark, fordi ukrainere ikke blev forskelsbehandlet i forhold til andre grupper af indvandrere. Dette ændrede sig med særloven, der ifølge Danmarks Statistik "skulle give ukrainske personer, som indvandrede efter invasionen, opholdstilladelse og mulighed for at komme hurtigere i arbejde."

Ideen om at ukrainske indvandrere skulle have et job, som I øvrigt dansk arbejdskraft kan bestride, ser ikke ud til at lykkes. Mht. ukrainske statsborgere omfattet af særloven, var 6.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i december 2022. Inden den specielle militære operation i 2022 begyndte var 9.586 ukrainere beskæftiget på det danske arbejdsmarked. De mange på overførselsindkomster øger den offentlige udgiftsbyrde.

Verdens fattige og undertrykte skal betale

Det bliver lønarbejderklassen, der skal betale den nyliberale politiske elites umoralske krigsprojekt via skatter og afgifter. Værre er det imidlertid, at partierne bag det skændige forlig om øget hjælp til Ukraines krigsmaskine, ikke ser sig for gode til at skære ned på Danmarks bistand til udviklingslande. Man agtede at flytte denne hårdt tiltrængte støtte til udviklingslandene over til den Ukrainske korrumperede junta og den nazi-inficerede ukrainske hær. Ifølge Folkekirkens nødhjælp vil det få omfattende konsekvenser for verdens fattige og undertrykte, at man I 2023 vedtog at flytte 1,2 milliarder kroner I udviklingsbistand til det Ukrainske diktatur. Udover det umoralske I at gøre dette for at støtte juntaen I Kiev, kan dette kun medvirke til, at der ikke kan sættes ordentligt ind, når humanitære katastrofer opstår. Disse kan forekomme som tørke, hungersnød og andre krige I udviklingslande, der ikke har den samme betydning som NATOs forsøg på at inddæmme og regionalisere Rusland for at få fingre i Ruslands enorme ressourcer, den billige arbejdskraft og de store landområder. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at dette vil lede til nye folkeflytninger og masseindvandring nordpå til Europa.

Manglende kontrol med korrupte Ukrainske politikere, oligarker og våbenhandlere

Det mest utroværdige i UMs behandling af data vedrørende korruption – hvis man overhovedet ulejliger sig med at se på den slags - er, at man ser stort på risikoen for, at investeringer betalt af danske skatteydere ender de forkerte steder. Korruptionen er især i Ukraine en kronisk syge. Kernen i de fleste definitioner af korruption går på ideen om, at en korrupt handling indebærer misbrug af betroet magt til privat gevinst. Klassiske eksempler omfatter bestikkelse, beskyttelse af afhængige klienter og underslæb. Andre, ofte mere subtile og endda juridiske eksempler på korruption omfatter lobbyvirksomhed og støtte til politikere og embedsmænd fra erhvervsvirksomheder med henblik på at opnå fordele.

UM erkender, at det er vanskeligt at kontrollere, hvordan dele af den danske stats provenu (bl.a. skatteindtægter, GW) anvendes. Med det sædvanlige sirlige sprogbrug antyder man, at man ikke kan "føre lige så tæt kontrol med og dokumentation af de enkelte investeringsprojekter, som normalt er et krav fra dansk side." Eller sagt på almindeligt danske overfører man ensidigt "gaver" til Ukraine, uden at vide om pengene ender i korrumperede ukrainske lommer.

På trods af at et embedsværk ukontrolleret overfører penge til et totalt korrupt land som Ukraine, og man risikerer ikke at opfylde de smukke intentioner, gennemføres støtten alligevel til genopbygning. Man vasker sine hænder og anfører at man vil opfylde regeringens "politiske prioritering af, at støtte Ukraine. og bidrage til at skabe de fysiske rammer for, at ukrainere kan forblive i eller returnere hjem til det totalt forarmede og sønderbombede oprindelige land de forlod. At UM her ignorerer det faktum at såkaldte flygtninge – både ukrainske og andre, der pludseligt kommer i anden række - reelt set er indvandrere. Emigranterne har naturligvis ingen intentioner om at vende tilbage hjemlandet, nu man endelig har fået adgang til mere favorable jobs eller overførselsindkomster i Danmark; dette antyder, at begrebet økonomiske incitamenter åbenbart ligger fjernt fra den bureaukratiske forestillingsverden i UM!

Korruptionsindeks

Hvordan ministerielle embedsmænd kan ignorere eller overse korruptionsindeks fortaber sig i det uvisse. Den globale koalition vendt mod korruption Transparency International er en af hovedkilderne bag korruptionsindeks, der rangordner 180 lande og territorier rundt om i verden med henblik på at opgøre graden af korruption i den offentlige sektor. At korruption fortsat er et problem, ses af, at Ukraine siden 2012 stadig ligger lavt på den internationale rangstige. Dette kan næppe forventes at ændre sig efter 2022 og til i dag på grund af de gavmilde overførsler af militær og civil støtte til Ukraine. Korruption er et tegn på, at enhver form for retfærdighed og retsstatsprincipper er fraværende. Fremkomsten af en despotisk fascistoid junta i Ukraine har gjort sit til at bidrage til den forværrede tilstand, hvad korruptionen angår.

Metoden bag skaleringer af korruption hos Transparency International hviler på udsagn fra kendere og forretningsfolk samt 13 forskellige uafhængige kilder (side 20) mht. mulighederne for at indsamle data. Koalitionen vendt mod den globale korruption anvender til de internationale sammenligninger en skala gående fra nul (meget korrupt) til et hundrede (korruptionsfri eller meget ren). Danmark indtager her en fornem førsteplads i 2023 med en score på 90, mens Ukraine ligger som nummer som nr. 104 med en lav score på 36. Det kan umuligt passe at man ikke er bekendt med demokrati- og korruptionsindeks. Man kan selvfølgeligt altid gennemføre kildekritiske studier omkring de indeks der er tilgængelige, men UM nævner intet om dette i sit memorandum om militære og civile udgifter.

Blandt de mest korrupte skikkelser finansieret af US dollars er CIAs pendant to agent 007 Volodomir Zelensky og hustru, som har opkøbt luksusvillaer og fashionable ejendomme, luksusbiler og iøjnefaldende forbrugsgenstande for ca. 60 millioner US dollars i Miami, Forte dell Mari i Italien, i Israel, London og Georgien. Såkaldte vestlige faktatjek oversvømmer f.eks. Google med benægtelser af dette, uden at man har kunnet falsificere dette overdådige forbrug, mens dele af den ukrainske befolkning dør på slagmarken eller må undvære basale livsfornødenheder.

Sandhedsværdien af disse såkaldte faktatjek savner en videnskabelig dokumentation man kan stole på – google selv vil næppe kunne klare et objektivt faktatjek. Og de kilder google sætter øverst på sine lister over links er støttet af enten hemmelige kræfter eller kræfter, der er subjektive eller potentielt partiske. (hvis de da ikke er skrevet af Bots). Tilbage i 2023 kunne The Australian University, Adelaide i berette, at millioner af tweets på Twitter omkring Ukrainekrigens første måneder var skjult propaganda. Hele 80% af de mange tweets stammede fra en systematiseret kampagne baseret på falske Bots.

Mht. den del af de danske militære udgifter, der går til at støtte den slagne ukrainske hær med dødbringende våben, beskæftiger UM sig heller ikke med, om våbnene ender med at blive brugt som intenderet. Bliver de brugt til at myrde russiske soldater og civile på russisk territorium, hvortil Donbas hører efter den demokratiske folkeafstemning, der stemte de russiske østlige områder hjem til Rusland. Eller ender de hos terrororganisationer? Svaret er flertydigt – mellemøstlige våbenhandlere kan berette om import af vestligt donerede våben fra Ukraine, der falder i hænderne på terroristister.

Støtte til den internationale kængurudomstol

Danmark var blandt de 43 stater, som henviste situationen i Ukraine til den Internationale Straffedomstol og har støttet domstolen med finansielle bidrag. Onde tunger kalder dette tribunal for "Afrika domstolen" eller "kængurudomstolen", fordi man hidtil ensidigt har fokuseret på afrikanske krigsforbrydere, mens krigsforbrydelser begået med USA's og NATOs medvirken ikke har haft tribunalets bevågenhed. Israels forbrydelser har hidtil været omfattet af den samme velvilje fra tribunalernes side.

Danske myndigheder har etableret procedurer til at indsamle bevismateriale fra såkaldte "ukrainske ofre", som er "flygtet" til Danmark. Der er ingen forlydender om hvor grundigt, man tjekker disse såkaldte flygtninge. UM nævner intet om undersøgelser af personernes baggrund, eventuelle kriminelle politiske aktiviteter og deres tilknytning til Ukraines såkaldte sikkerhedsapparat. Har man overhovedet undersøgt om indvandrere fra Ukraine er en del af denne forbryderiske nations såkaldte sikkerhedsapparat og udfærdigelsen af de famøse dødslister Ukraine og CIA udsender. Har man undersøgt om disse såkaldte indvandrere har en nynazistisk baggrund. Det turde vel være en opgave for de danske efterretningstjenester - eller er disse kun påfaldende aktive når det gælder venstrefløjsaktivister.

Ifølge UM Bidrager Danmark med danske civile rådgivere gennem EU's rådgivende mission vedrørende den internationale såkaldte straffedomstol, der i øvrigt ingen jurisdiktion har i forhold til Rusland og Ukraine.

Ukraines dødslister

Disse er styret af Ukraines og Vesten, hvilket UM ser helt bort fra. Ukraines såkaldte sikkerhedsapparat står bag kriminelle og terroristiske operationer i Vesten, Rusland og Ukraine. Ukraines Center for Modvirkning af Desinformation forsøger raskt væk at knægte uafhængige forskere, samfundsdebattører og journalisters ytringsfrihed ved at hænge personer ud, så man kan opspore dem. Udarbejdelsen af dødslisten "Myrotvorets" anses for at være en del af dette centers aktiviteter, som må anses som værende farlige for de udstillede personers liv og sikkerhed. Den tidligere professor på Aalborg Universitet Xing Li som klogelig er tiltrådt et mere prestigefyldt og personligt sikkert job i Kina, er en af disse, der skulle trues til tavshed. Fredsforsker Jan Øberg og forfatter Jens Jørgen Nielsen og formand for Schiller Instituttet i Sverige Ulf Sandmark blev også sammen med 72 forskere og politikere løgnagtigt hængt ud, så det står enhver frit for at finde dem og i værste fald myrde dem. 

Udvidelsen af den ukrainske regerings mordkampagne - modelleret efter den CIA-styrede Phoenix-operation i Vietnam - blev eksemplificeret med drabet på Sergey Gorenko, Luhansk Folkerepubliks (LPR) statsanklager, og hans stedfortræder, Jekaterina Steglenko, efter at en Kyiv-bombe rystede hovedkvarteret for anklagemyndighedens kontor i Luhansk den 16. september.

At UM ikke har gjort sit arbejde ordentligt, når det kommer til de ukrainske dødslister og potentielle forbrydere der under dække af betegnelsen "flygtning" kan operere frit, siger en del. Det kan umuligt passe, at UM ikke er bekendt med "Myrotvorets"!!

Listen over ukrainekritikere

En liste over personer som Ukrainejuntaen ønskede at bringe til tavshed allerede før 2014, blev offentliggjort i Ukraine. Listen opfordrede borgere til at "stikke venner af Rusland" til de ukrainske sikkerhedsstyrker. Almindelige Borgerlige og sociale rettigheder, man forbinder med Vestens højt besungne demokrati, blev allerede systematisk undertrykt i Ukraine før den Specielle Militære Operation i 2022. Listen navngiver et stort antal kommunister, journalister, akademikere og venstreorienterede politikere og opfordrer folk til at indsende navne. Listen blev senere udvidet til at omfatte alle nationalt og internationalt.

De anonyme forfattere bag en såkaldt "brun liste" er senere blevet ligestillet med den berygtede Myrotvorets hjemmeside, der er støttet af Ukraines sikkerhedstjeneste og CIA. Ja du læser rigtigt, se op i højre hjørne af linket og du vil kunne læse adressen "Langley, VA, USA" og "Warszawa, Polska". CIAs hovedkvarter befinder sig som bekendt i Langley. Listerne er nærmest latterlige når man finder en række kendt personer som Henry Kissinger, skribenten Chris Hedges, Glenn Greenwald, den internationalt anerkendte politolog John Mearsheimer, ja selv Pink Floyd sangeren Roger Waters, Senator Rand Paul, den tidligere demokratiske præsidentkandidat Tulsi Gabbard, den conservative militæranalytiker Edward Luttwak, den tidligere efterretningsofficer ved den amerikanske marine Scott Ritter og mange andre kendte personer.

Man offentliggør personlige data om dem, der anses for at være "fjender af Ukraine" og har gjort det gentage gange. Således var man allerede i maj 2016 "ude med riven, hvor man offentliggjorde oplysninger om 4 508 journalister og andre mediemedlemmer fra hele verden, som havde arbejdet i den østlige Donbass-region. Næsten 200.000 navne menes at være på Myrotvorets liste, herunder beboere på Krim.

At den slags ikke er ufarligt for dem, der rammes af sådanne terroristiske tiltag ses af, at flere personer som nævnt foroven allerede er blevet myrdet af nynazistiske horder. Således blev Oppositionspolitikeren Oleg Kalashnikov og journalisten Oles Burzina dræbt af nynazistiske terrorister i 2015 få dage efter, at deres navne optrådte på listen, mens mange andre journalister blev udsat for dødstrusler. Den italienske journalist Andrea Rocchelli blev dræbt af den ukrainske hær i 2014. I 2022 blev oppositionspolitikeren og journalisten Anatoly Shariy tilbageholdt i Spanien, fordi man frygtede for hans liv i tilfælde af udvisning. Shariy et blot et eksempel på personer, der er angivet og blevet et mål for nynazistiske bærme. Hans Shariy-parti var en af de 11 oppositionsorganisationer, der blev forbudt ved præsidentdekret i marts 2022. Shariy hævdede i 2020, at Zelensky havde beordret ham myrdet. Han baserede denne påstand på vidneudsagn fra den tidligere soldat i Azov-bataljonen Alexander Zoloytkhin, som angiveligt under afhøringen fortalte catalansk politi, at topfigurer i Zelensky-regeringen havde instrueret ham i at myrde Shariy.