Massemediernes løgne
At vi ikke kan stole på medierne vidste vi. Dette giver os et fyldestgørende billede af den dybe stats gradvise indtog omkring meningsdannelsen i Danmark. Befolkningen er udsat for en massiv forvanskning af nyheder og information. Det er utroligt, hvad man hører, når almindelige fornuftige mennesker udstiller en manipuleret hverdagsbevidsthed. Intet under at en underskov af mere eller mindre lødige alternative portaler skyder op af folkedybet. Vi ved jo godt, vi ikke kan stole på politikerne, deres embedsmænd og pressen. Det ved de godt vi ved. Derfor skal vi ikke selv have lov til at danne vores mening. I stedet for alsidighed er vi endt i ensidighed og hermed en blind tro på, at der kun findes en sandhed. Fra bureaukratiet i Bruxelles og Strasbourg er censuren åbenbar. Det samme sker hos EU's vasal, der skulle være et lille yndigt land befolket med på papiret verdens lykkeligste mennesker. Menings-forureningen er skræmmende, og de af os, der kan se dette, trækker os tilbage til kolonihaven eller ind i os selv - ganske som befolkningerne i det hedengangne Sovjet imperium gjorde. Jeg for min del går nu på andet år, uden at se de danske fordummelseskanaler DR og TV2 og jeg har opsagt mit aboonement på Nordjyske. Heldigvis tillader min beherskelse af det
engelske sprog, at jeg kan kompensere med udenlandske kilder, der muliggør en alsidig stillingtagen. Det er krænkende, at andre skal fortælle mig, hvad der rigtigt eller forkert. Og til syvende og sidst er det både i strid med Grundloven om ytringsfrihed og FN's menneskerettighedserklæring.