EU's Disinformation Service Act

Det lyder egentligt meget uskyldigt, når man fra EU's side beskriver den såkaldt Disinformation Service Act som en regulering af onlineformidlere og onlineplatforme. Det handler angiveligt om digitale markeder, sociale netværk, platforme for deling, app-butikker samt onlinerejse- og indkvarteringsplatforme. Dens hovedmål er at forhindre ulovlige og skadelige aktiviteter online og spredning af desinformation. Man dækker sig ind under forbrugerbeskyttelse ved at tale om brugernes sikkerhed, så man beskytter brugernes grundlæggende rettigheder og skaber et retfærdigt og åbent onlineplatformsmiljø. Alene disse formuleringer antyder en formynderisk holdning til europæiske forbrugere, der med andre ord ikke selv skulle være i stand til at tage vare på sin egen sikkerhed.

Brugernes, platformenes og de offentlige myndigheders roller afbalanceres i overensstemmelse med såkaldt "europæiske værdier" siges det. Efter et sådant værdiladet ord står vi tilbage med spørgsmålet om, hvad disse værdier egentligt er. Har de europæiske befolkninger haft lejlighed til at tage stilling til, om man overhovedet ønsker disse værdier, alt tyder på det modsatte med et EU i krise, mens nationalismen vinder frem til fordel for disse udefinerede europæiske værdier. Føler vi os egentligt som europæere, eller føler vi, at vi hører hjemme indenfor en anden sociokulturel baggrund end det, et forlorent bureaukrati forsøger at sælge til os under dække af, at man så sandelig vil beskytte os (!) 

Vidtgående censur eller beskyttelse?

At det her ikke handler om almindelig forbrugerbeskyttelse alene, fremgår klart af kommissionens hjemmeside, hvor det er større sociale portaler, søgemaskiner og andet der skal underkastes en vidtgående kontrol. Følgende platforme og internet serviceydelser nævnes i Kommissionens oplæg med henblik på kontrol:

- Store onlineplatforme og søgemaskiner, der angiveligt "udgør en særlig risiko i forbindelse med udbredelse af ulovligt indhold og samfundsmæssig skade." Hvad samfundsmæssig skade her betyder er ikke helt klart. Man siger, at der "er fastsat særlige regler for platforme, der når ud til mere end 10 % af de 450 millioner forbrugere i Europa." 

Man går så langt som til at sige, at cloud- og webhosting samt formidlingstjenester, der tilbyder netværksinfrastruktur - internetudbydere og domænenavnsregistratorer også skal omfattes af denne kontrol. På den måde kan man nå helt ned til forbrugere, der vil sætte en hjemmeside op, og det rejser uvægerligt spørgsmålet, om så dette ikke også inviterer til misbrug og censur af dissidenter, whistleblowere og i det hele taget brugere, der indtager oppositionelle holdninger.

Hvornår begyndte dette anslag mod ytringsfriheden

Der kan ikke herske tvivl om, at EU's Digital Services Act (DSA) kan have den målsætning, at man søger at censurere internettet. DSA blev sat i værk i 2022, hvor man den gang udpegede de første sytten organisationer, de såkaldte VLOP'er eller VLOS'er  for nærmere kontrol (Meget store online platforme og søgemaskiner). Den slags vil ramme Elon Musks X (tidligere Twitter), det kinesiske kommunistpartis TikTok, Metas Facebook og Instagram og en lang række andre tjenester. Hvis disse tjenester ikke følger kravene i DSA risikerer de at blive pålagt en række sanktioner såsom bøder på op til 6 procent af deres globale omsætning.

Kommissionen har også beføjelse til helt at afskære platforme, der bryder reglerne, fra EU's internet, hvis eurokraterne føler, at de er skyldige i en tilstrækkelig afskyelig lovovertrædelse. Det skal blive spændende at se om andre platforme, der censurerer som SDA vil det også underkastes sanktioner og bøder. Hvad der hidtil har været brugt på f.eks. Facebook i form af had og diskrimination er ikke småting. Klager over dette til Facebook fører som bekendt til intet.

Ursula

Det prøjsiske fyrtårn Ursula von Der Leyens - ikke at forveksle med John Mogensens Ursula. Mogensen ville næppe beskrive denne aggressive kommissær med de samme romantiske tirader. Ursula von der Leyens bombastiske tale om russiske medier vil gå over i historien som et eneste stor eklatant brud på nationale lovgivninger, EUs lovgivning om ytringsfrihed og FNs menneskerettigheder. Ikke nok med det, skulle hendes gebrokne engelsk retfærdiggøre forsøget på at sanktionere og forbyde Ruslands mediers internationale ytringsfrihed. Hendes tale var et forsvar for et højrenationalistisk og fascistoidt regime i Kiev, der siden 2014 har gjort sig skyldigt i folkemord, diskrimination og overtrædere af folkeretten omkring retten til minoriteters selvbestemmelse.  

FNs deklaration om menneskerettigheder

Ingen tvivl om at fascistoide kræfter i Ukraine, der i dag rejser statuer og hylder nazi-kollaboratøren Stepan Bandera over alt i det vestlige rest-Ukraine, vil sige det samme som Adolph Hitler, når det kommer til FN's deklaration om menneskerettigheder - det er kun et stykke papir.

Men deklarationen bør naturligvis også efterleves af EUs tankepoliti og censurapparat.

 Artikel 2 siger:

"Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, for eksempel på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling

Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvad enten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset."

Her står det klart at en persons rettigheder og frihed gælder universelt uanset national oprindelse og uanset om man befandt sig i et ikke-selvstyrende område som Donbas og Krim før det vestlige Ukraine igen indledte aggressioner mod den civile befolkning. 

Artikel 19 siger:

"Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser."

"Enhver" har uanset meddelelsesmiddel UANSET LANDEGRÆNSER denne ret. "Enhver" er naturligvis mere end blot en person. Enhver som begreb spænder vidt og forbud mod Enhvers ret - individuelt, gruppevis eller som en organisation - til menings- og ytringsfrihed er et brud på internationale aftaler. Ursula von der Leyens anslag mod den universelle ret til menings- og ytringsfrihed er et brud på folkeretten!   

Men DSA går faktisk så langt nu, som at gå ned på det individuelle niveau, når man siger, at cloud- og webhosting samt formidlingstjenester, der tilbyder netværksinfrastruktur: internetudbydere og domænenavnsregistratorer også skal omfattes af denne kontrol. Om dette betyder at denne artikel vil blive underlagt et forbud vil tiden vise!

Danmarks Riges Grundlov

Men ikke nok med at folkeretten kan bringes ind i billedet siger Danmarks Riges Grundlovs § 77, at 

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."!

I bemærkninger til denne vigtige passus i dansk lovgivning, der sættes ud af kraft med DSA bestemmes det

 "at borgerne har ret til frit at ytre sig, men efterfølgende kan stilles til ansvar ved domstolene. Bestemmelsen indeholder altså et forbud mod forebyggende forholdsregler som fx censur og lignende, som i teorien kaldes formel ytringsfrihed. Det har i teorien været diskuteret, hvorvidt § 77 også indeholder en vis beskyttelse af den materielle ytringsfrihed, det at der kan pålægges straf i anledning af offentliggjorte ytringer. Nogle teoretikere mener, at lovgivningsmagten ikke er stillet frit, hvad angår begrænsninger i den materielle ytringsfrihed, mens andre har den modsatte opfattelse."

Elon Musk og X

Tilsynsmyndighederne Bag DSA fokuserer på X's blå checks, og man påstår at disse udgør "mørke mønstre", der kan bruges af ondsindede aktører til at bedrage brugere. En ganske paradoksal anklage når forskellige sociale portaler herunder CIA og andre såkaldte Faktatjek gør sit til at sprede misinformation og bedrage og misinformere.

Verifikations-mærker er på andre portaler forbeholdt berømtheder, politikere og andre indflydelsesrige konti. Musk udvidede den herskende klasses monopol på at indtage en forrang mht. at blive bemærket på nettet efter, at han opkøbte webstedet Twitter. herefter kunne alle der fik udstedt et blå check komme til orde.  

Den slags bryder EU kommissionen sig ikke om - man er trods alt et talerør for neoliberale, imperialistiske og monopolkapitalisters interesser. Man sympatiserer med juntaen i Kiev og den israelske zionismes folkemord begået i Gaza. Man påstår, at de blå checks påvirker brugernes evne til at træffe frie og informerede beslutninger om ægtheden af kontiene og det indhold, de interagerer med. Med et hav af bots og mere eller mindre lødige journalistiske prostituerede for den multinationale kapital står det vist klart for enhver, at DSA's praksis er en gigantisk projektion af egne skændige handlinger! 

Ifølge Elon Musk tilbød Europa-Kommissionen X en ulovlig hemmelig aftale der gik ud på at X i det skjulte skulle censurere indlæg uden at fortælle det til nogen. Man stillede Musk i udsigt, at han på den måde kunne undgå en bøde, skrev han på sin hjemmeside. Hvad værre er, oplyser Elon Musk, de andre platforme accepterede en sådan aftale, hvad X har valgt ikke at gøre.

"Vi ser frem til en meget offentlig kamp i retten, så Europas befolkning kan kende sandheden." afslutter Musk sit forsvar.

Spørger man i øst, får man svar i...

Hvis man søger på nettet efter at få at vide, hvem det er, der mener at have patent på sandheden, får man intet svar. Begrebet sandhed er videnskabeligt set et fænomen, der er under stadig forandring, fordi ny viden medvirker til at forældet viden forkastes. Engang troede man at jorden var flad, ligesom man i dag tror, at globaliseringen og markedssamfundet er en velsignelse for menneskeheden. Begge dele er lige forkerte. Og de neoliberale bastioner falder en efter en! 

Især i disse tider med en intensiveret informationskrig glemmer man, at propaganda ikke nødvendigvis har med sandheden at gøre. Det gælder uanset, om man er politisk korrekt, selvretfærdig eller bare et offer for vestlige mediers, amerikanske politikeres og NATO-bureaukraters informationskrig. Massepsykosen eller rettere masseskizofrenien henter sikkert sin forklaring i, det psykologer ville kalde den kognitive hjernevask - altså det, at man gennem informationskontrol og manipulation af oplysninger vil styre meningsdannelsen gennem bl.a. fupnyheder og meningskontrol som DSAs. Når magthavere i de imperialistiske centre dagligt bombarderer os med en afgrænset og kontrolleret information, indskrænkes mulighederne for kritisk tænkning og for at skelne mellem sandt og falsk. Det ukrainske flag, der i virkeligheden burde indeholde et svastika eller et Waffen SS's Wolfsangel-symbol er et overfladefænomen eller en fremtrædelsesform for de kognitive teknikker, den herskende klasse i Nordamerika og EU og dens magtapparater bruger, til at ensrette en hel befolknings opfattelser af, hvad der er virkelighed. Man manipuleres til at tro, at det ukrainske flag er et banner for frihed og demokrati og ikke et symbol for den totalitarisme, der er blevet en del af det ukrainske politiske liv siden statskuppet vendt mod en demokratisk valgt regering i 2014. 

Fire basale spørgsmål om DSA

Jeg henvendte mig naiv som jeg er til folketingets EU-oplysning med følgende fire spørgsmål om DSA:

1. Hvem afgør hvad der er såkaldt misinformation

2. Ligger der en videnskabelig redegørelse bag denne redegørelse

3. Hvordan vil man forklare, at DSA er en krænkelse af FN's menneskerettighedserklæring artikel 2 og artikel 19, og hvis man benægter dette, hvilken begrundelse ligger der bag benægtelsen

4. Hvordan vil man fra danske side sikre mig, at jeg på et videnskabeligt grundlag har friheden til selv at vurdere, hvad der er sandt eller usandt.

Jeg fik et svar fra en Tyra Møll-Holst i "Goddag mand økseskaft" klassen. Hun sendte mig de samme links jeg selv kiggede på, hvor man ikke finder svar på mine fire spørgsmål. 

Til dags dato fortsat ikke et fyldestgørende svar - derfor tillader jeg mig at konkludere følgende indtil, der foreligger ny viden, at det skal hemmeligholdes hvem der bag de forskellige kommissærer mener at have patent på sandheden.