Sigende "debat" med Peter Westermann

2024-06-24
"Godt at se at man vil sende penge til et nazi-inficeret land.....SF er blevet en skamplet på den danske arbejderbevægelse."

Jeg havde for nogle år siden en ganske interessant ordveksling på Facebook med en af SFs unge dilettantiske vrøvlehoveder Peter Westermann, der sidder i Københavns regionsråd. Det er betegnede for SF i dag, at alle disse yngre identitetspolitiske tågehorn fokuserer på grupper og gruppers privilegier fremfor antiimperialisme, antimilitarisme, klassekamp og en kritik af kapitalismens politiske økonomi. SF Aalborgs formand belærte mig for et par år siden om, at identitetspolitik skam er socialisme; det fik mig til efter tre ugers genoptaget medlemskab omgående at sige farvel og tak. Ingen tvivl om at kræfter som Karl Marx og de danske marxister Aksel Larsen og mændene omkring Aksel der stiftede SF i 1959, bl.a. den senere formand Gert Petersen roterer i deres grave over alt det umodne vrøvl disse unge SF-kræfter formår at diske op med.

Således også med Peter Westermann, der politisk korrekt slår sig med følgende bravader om sig selv. Politikere tænker jo som bekendt i stemmemaksimering - sagers indhold er mindre væsentlige. Så det er da godt, at den unge Westermann med megen patos kan erklære, at han er en stolt højskolelærer, fordi hans elever på Politikholdet på Grundtvigs Højskole fokuserede på at hjælpe Ukraine under en auktionsaften på højskolen til fordel for Røde Kors' arbejde. Glemt i alt det her er nazistisk terror og folkemordet, der har stået på i Donbas regionerne siden 2014 med 14.000 civile dødsfald som følge. Der kommer hverken flygtningehjælp og Røde Kors Som bekendt ikke, for det er for farligt siger man, nu hvor bl.a. den berygtede nazistiske Azov bataljon og andre fascistoide grupper hamrer løs på en værgeløs civilbefolkning. Og selvom der er i krig i det vestlige Ukraine, kan man skam godt hjælpe der hvad enten det er en officiel organisation der hjælper eller blot nogle såkaldte frivillige krigsturister. Vi hører dagligt om gruopvækkende krigshandlinger begået af russere angiveligt af samme slags som i det østlige Ukraine og der skulle der så ingen fare være. Det hænger ikke sammen!

Men det er ganske vidst, den gode Westermann satte en pokeraften under hammeren, som indbragte hele 2400 kr. til 16 elever. Godt gået Westermann, det er der sgu stemmer i. Auktionen var en del af elevernes temadage om Ukraine og Rusland. Er det ikke herligt, at Westermann med stolthed kan fortælle, at Westermanns elever plantede små søde blå-gule papirs blomster foran den russiske ambassade til en markering inden turen gik til Cinemateket. Westermann slutter af med et Slava Ukraini! 🇺🇦 - vi mangler bare at han ledsager dette med en hejlende løftet arm og udstrakt hånd.

Det er alt sammen en del af CIA's og Big Tech selskabernes kognitive hjernevask, hvor selv danske venstrefløjspolitikere lader sig forføre. Jeg har studeret kilder fra begge sider i flere år og har nået den konklusion at SFs linje tilbage i 80'erne er det der er behov for i dag. Vi skal kun støtte uafhængige fredskræfter, og vi skal hverken alliere os med den russiske statskapitalisme, militarismen på begge sider, eller Vestens imperialisme. Det ville klæde den danske ungdom hvis man indtog dette standpunkt fremfor at lade sig besnære af CIA og big Techs fire apokalyptiske ryttere Amazon, Apple, Google og Facebook. Jeg kommenterede Westermanns hurrasnak med følgende bemærkning:

  • "Godt at se at man vil sende penge til et nazi-inficeret land.....SF er blevet en skamplet på den danske arbejderbevægelse."

Hvilket foranledigede følgende svar fra Westermann, der om noget illustrerer at han er et offer for den kollektive hjernevask vi udsættes for fra de fire apokalyptiske ryttere og CIA

  • "nazi-inficeret land..?!? Mener du det ukrainske folk, der frit har valgt deres egen præsident, som i øvrigt er jødisk? Du går Putins ærinde med den misinformation. Bevidst?"

Debatten går tilbage til tiden hvor der angiveligt skulle havde fundet demokratiske valg sted. Et mærkeligt demokrati er det siden man allerede den gang forbød en del partier at stille op. Mærkeligt er det også at Westermann den gang ignorerede videnskabelige demokratindeks, der konluderer at Ukraine ikke et er det demokrati. Endnu mere mærkeligt er det i dag at Zelensky ikke udskrev valg i tide og de facto i dag ikke er demokratisk valgt!

Da jeg på ingen måde vil støtte de parter i sagen - US-imperialismen, NATO, EU eller Rusland - der p.g.a af den gensidige frygt er parat til at kaste verden ud i et atomart ragnarok svarede jeg følgende

  • "Såe, ser man det. Frit valg med forbud af politiske partier, et lavt demokratindeks, forfølgelse af mindretal og folkemord begået af de nazistiske paramilitære styrker. Russere , muslimer, seksuelle minoriteter og jøder forfølges af et korrupt nazificeret samfund. Jødiske internationale organisationer har udtrykt betænkelighed ved antisemitisme og nazistiske kræfter i Ukraine. Jeg bryder mig hverken om USA's imperialisme eller russisk aggression men i det her spørgsmål går jeg Putins ærinde. Og du har brudt med SFs antimilitaristiske NATO kritiske linje knæsat af Aksel Larsen og Gert Petersen." 

Tonen er slået hårdt an; jeg tror ikke på en dialog mellem de kræfter på venstrefløjen der vil gå imperialismens ærinde, og vi andre der forsøger at danne os et nuanceret billede ved at studere alle kilder, uafhængige som partskilder. At vi er blevet forhindret i at gøre dette pga. censur af pro-russiske kilder er en skamplet på de vestlige såkaldte frie og demokratiske samfund. Censur hører hjemme i et diktatur. I vore samfund, hvor der angiveligt skulle være ytringsfrihed, kan alle komme til orde uanset hvilke meninger, der fremføres i debatten. Westermann kørte imidlertid videre med CIA tricket, enten er vi konspirations-teoretikere eller også går vi Ruslands ærinde på samme tid med, at den får en lille omgang "strudsepolitik". Han svarer:

  • "Du har bestemt ikke noget at lade andre høre angående tonen. Og det, du skriver, anser jeg for misinformation og et ekko fra Kreml. Det vil jeg bede mig frabedt mere af på min side, og også de verbale opkast, du ledsager dine pointer med."

Mit svar:

  • Så en holdning der hverken godkender Kremls eller Det hvide hus linje er misinformation og et ekko fra Kreml. En noget særpræget logik som CIA og Big Techs fire apokalyptiske ryttere næppe kan klare bedre. Men det kan SFs identitetspolitiske tågehorn så klare til et UG med kryds og slange (men det udtryk kender vist kun min generation). Bravo Westermann det er jer der har udvisket SFs antiimperialistiske og alliancefrie profil. Hvorfor ikke søge kollektiv optagelse i det kongelige danske Socialdemokrati. I har ingen politisk berettigelse mere!!

Et socialistisk parti kan naturligvis ikke allierede sig med nogle af supermagterne. SF og et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse har valgt at støtte NATOs militarisme og USA imperialismens forøg på at inddæmme Rusland og indføre sanktioner der rammer lønmodtagere og mindre bemidlede på begge sider af det nye jerntæppe. Det er skammeligt og det sætter spørgsmålstegn ved om den danske venstrefløj i dag reelt set er antikapitalistisk og socialistisk. SF eksisterer ikke mere, men det betyder ikke, at den folkesocialistiske tanke ikke igen skulle kunne komme til ære og værdighed. Vi der vil kæmpe for freden, en alliancefri linje og en kritik af imperialismen hvad enten den er rodfæstet i en stat eller den international kapital bør finde sammen. Skriv til mig med e-mail så vi kan få dannet et folkesocialistisk debatforum. Om det kan blive partiforberedende får fremtiden vise!