Hyldest af en ukrainsk nazist
Dansk hyldest til ukrainsk nazisme
I forbindelse med den såkaldte markering af treårsdagen for Ruslands specielle militære operation i Ukraine gav en række "nazi-tilhængere" under en konference d. 19/2 i Folketinget et stående bifald til en ukrainsk nynazistisk krigsforbryder Dmitry Kanuper fra Azov-regimentet. Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen og folketingets formand Søren Gade deltog i hyldesten af dette afskum. Mødet med de danske politikere var fikset af Den Ukrainske Verdenskongres. Blandt de socialdemokratiske "Kamel-snuppere så man Benny Engelbrecht, der minsandten takkede Kanuper for hans "stærke historie" og kamp for "Ukraines frihed". Til tider kunne man ønske sig, at man har to hoveder at tage sig til. Hvor indskrænket og dårligt informeret kan man egentligt være. Der er i høj grad brug for en tåbeparagraf!
At den snigende fascisme står i vor horisont er ikke bare et dansk anliggende. Tidligere I september 2023 hyldede det canadiske parlament en aldrende ukrainsk nazist, der gjorde tjeneste i Nazitysklands 14. Waffen-grenaderdivision i SS. Hændelsen forårsagede et ramaskrig fra jødiske grupper, der længe har advaret mod den ukrainske nazisme.
Azov bataljonen er sammen med andre fascistiske enheder indrulleret i den regulære ukrainske hær. Enheden, oprindeligt stiftet af racisten og nazisten Andrey Biletsky, er tidligere er kendt som en fortaler for et ukrainsk hvidt overherredømme.
Dmitry Kanuper står ikke i vejen for at citere Adolf Hitlers "Read Mein Kampf" på sine sociale medier. Han har tidligere omtalt henrettelserne i "Babi Yar", i rosende vendinger. Kanuper deltog i marts 2022 med koldt blod i en massakre, hvor man dræbte to ubevæbnede mænd i et civilt køretøj og senere myrdede en tredje civil på gaden.
Bortset fra hyldesten af denne skandaløse forbryder, der fremstår som et forrået og simpelt menneske, bemærker man især en ting - Symbolet på hans skulder!!
Wolfsangel symbolet også kendt som Wolfsanker (Wolf anchor), Doppelhaken (Double hook) findes i flere variationer. Det bruges både vandret og i Kanupers tilfælde lodret. En opretstående form Donnerkeil (lyn), og en vandret variation, varulven. Azov bataljonen bruger Wolfsangel emblemet, der blev adopteret af tyske divisioner under Anden Verdenskrig, bl.a. den anden SS-panserdivision Das Reich.
Nutidige nazister bruger Wolfsangel emblemet som et symbol på had. Det er et ofte forekommende symbol, der anvendes af den yderste højrefløj i forskellige lande. Symbolet er en betegnelse for fascistiske, nazistiske og racistiske synspunkter. I Ukraine benyttes Wolfsangel emblemet i vid udstrækning, som en understregning af nazistiske synspunkter. Grupper tilknyttet Azov-bataljonen spejlvender Wolfsangel emblemet som en del af en symbolisme, der fremhæver "Ideen om nationen". I nogle tilfælde er Wolfsangel symbolet tilknyttet en gruppe, i andre, bærer man det som individuelle symboler, der understreger den fascisme, der gennemtrænger det ukrainske samfund overalt. Den omsiggribende fascisme vises helt åbenlyst ved, at man rejser statuer af Stepan Bandera. Bandera navnet er tæt forbundet med den fascistiske ideologi, nazi-samarbejde og den etniske udrensning af polakker og jøder. Han delte den besættelse, der stammede fra den tyske nazisme. Ifølge denne opfattelse skulle jøderne i Ukraine stå bag kommunismen og "den stalinistiske imperialisme", hvorfor kommunismen måtte ødelægges. "Jøderne i Sovjetunionen," hed det sig i en erklæring fra Bandera, "er de mest loyale støtter af det bolsjevikiske regime og fortroppen for moskovitisk imperialisme i Ukraine." Da tyskerne invaderede Sovjetunionen i juni 1941 og erobrede den øst galiciske hovedstad Lvov, udstedte Banderas løjtnanter en proklamation der knæsatte dannelsen af en Ukrainsk uafhængig stat. Banderas afskum arbejdede tæt sammen med Hitler bl.a. ved at iværksætte en pogrom, der dræbte fire tusinde Lvov jøder på få dage på den mest bestialske måde. Det hed sig, at man ville lægge jødiske hoveder for Hitlers fødder.
Ligheden med nutidens folkemord i det østlige Ukraine er slående!