Det er ærgerligt, at en debat om de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark glider i baggrunden med DRs forfejlede dokumentar "Grønlands hvide guld". DR har siden lukket for adgangen til dokumentaren, med den begrundelse, at man har "modtaget kritik for at bringe et for ensidigt billede af de økonomiske forhold og den konkrete værdiskabelse for Danmark og Grønland." DR anerkender kritikken – "Det samlede resultat og indtryk i dokumentaren er skævt og repræsenterer ikke intentionen med projektet".
Denne bog fra Agio Publishers giver et andet perspektiv på debatten om, hvor meget Grønland egentlig har fået ud af minedrift. Svaret er ikke særligt overraskende! Grønland har ikke fået meget ud af de forskellige minedriftsprojekter, der har været de sidste 100 år.
Minedrift alene er faktisk det, der burde fylde mindst i debatten om de økonomiske relationer mellem Grønland og Danmark. I stedet bør man se på andre erhvervsaktiviteter og den danske stats rolle!
Mange har den opfattelse, at bloktilskuddet er "en gave" til Grønland. I fagsproget kalder vi det for en ensidig indkomstoverførsel. Vi må nødvendigvis her gøre os klart, at lønindkomster, profitter og renteindkomster det vi kalder værditilvæksten er det rigtige at tage fat i! Værditilvæksten er opsummeret for alle erhvervsaktiviteter det grønlandske bruttonationalprodukt (BNP). BNP skabes ved Grønlands egenproduktion og de afledte effekter heraf, plus statens udgifter, primært bloktilskuddet og dets afledte effekter. I en pengestrømsanalyse handler det om, hvor meget der går ind af pengestrømme, og hvor meget går ud til primært Danmark. Det er meget forkert at hævde, at der ikke går pengestrømme tilbage til Danmark. Disse strømme er betalinger for import fra Danmark. Endvidere er der kapitaleksport forstået som udenlandske (danske) selskabers akkumulerede profitter.
Hertil kommer naturligvis danskeres personindkomster i Grønland, der henstår på danske pengeinstitutters bankkonti i Danmark, opsparing, pensioner, opkøb af jord og fast ejendom i Danmark, og porteføljeinvesteringer. (f.eks. Obligationer).
Analysen burde se på tiden fra Grønlandskommissionen af 1950 (G50) og til vore dage. Det har økonomer, der arbejder med den grønlandske økonomi, bakset med i årevis.
Dokumentaren rejser debatten om dansk kolonialisme i Grønland. Billedet de sidste 100 år er ikke så entydigt, som dokumentaren lod ane. Indtil anden verdenskrig var Grønland en lukket økonomi, hvor intentionen var at beskytte Grønland mod imperialismens indtog. Med G50 og senere G60 forsøgte man sig med en gradvis åbning af det private initiativ, der er en forudsætning for, at man kan tale om imperialisme. Det lykkedes som bekendt ikke, og derfor spillede den danske stat, senere Hjemmestyret og i dag Selvstyret en stor rolle i den grønlandske økonomi. Siden 90'erne har man forsøgt at åbne op for imperialismen gennem privatiseringer og liberaliseringer, der kun delvist har kunnet gennemføres.
Et andet punkt er debatten om selvstændighed, hvor der er kræfter, der ønsker selvstændighed her og nu frem for den dag, hvor bloktilskuddet går i nul. Ønsker man at kappe båndene til Danmark og lade det civile Grønland blive et reservat i USA, vil man ikke kunne gøre andet end at erstatte en afhængighed med en anden. USA har allerede fuld adgang og kontrol med de militære områder i Grønland. En uhindret adgang til de levende og døde ressourcer i det civile Grønland vil ikke lede til den uafhængighed, man drømmer om, fordi værditilvæksten, modsat nu vil strømme ud til imperialistiske centre i Nordamerika.